Børn er herlige motive og her får du 10 hurtige tips til, hvordan du får endnu bedre billeder. Det er tips, der er nemme at tænke ind når du skal fange et barn. 1. Vær kreativ Når du skal tage billeder af børn, så har du allerede oplagte ’kodak moments’. Og det er oplagt at bruge det gode motiv til at få nogle gode billeder til scrapbogen. Du kan med gode resultater lade din kreativitet skinne igennem når du skal tage billeder af børn, de er som regel med på meget leg. Men det kræver at du sætter dig lidt ind i barnet du skal fotograferer, er det for eksempel et glad barn, et barn med krudt i eller et genert barn? Det giver dig et tip til, hvor kreativ du kan være. Og find gerne udtryk og situationer, der afspejler barnets sind. Er det en dreng med krudt i, så tag billeder af ham i aktivitet. Men varier også, så der også er ”stille” billeder. 2. Vær hurtig Børn er spontane væsner, så vær hurtig og hav altid kameraet i nærheden både i hverdagen og til særlige lejligheder. Du har ikke tid til at få alt udstyr monteret på kameraet, så hav evt. et lille hurtigt digital kamera klar til de sjove hverdags begivenheder. Børn er hurtige i deres leg og bevægelser, så være forberedt på hvad som helst.
3. Fokuser Fokuser på dit barn øjne, mund eller bevægelser med kroppen når du tager billedet. I sær et barns uskyldige øjne kan sige rigtig meget om situationen og afspejler humøret. Sørg for at komme tæt på ansigtet, det forandrer sig meget med årene og er værd at huske.
4. Undgå støj Undgå for meget baggrundsstøj på dine børnebilleder. Få sløret baggrunden eller drej dig, så du ikke får hele legepladsen med eller gå tættere på motivet. Det kan være du skal bruge noget af baggrunden for at fortælle en historie, men hold ellers billedet rent, da barnet skal være i fokus og ofte er i bevægelse. Det samme gælder hvis du tager et billede, hvor barnet sidder stille og leger, få legetøjet og barnet med, slør resten.
5. Det skal være sjovt Både for dig og for barnet at tage og få taget billeder. Der skal ikke tages billeder for enhver pris. Er barnet træt og uoplagt, så hold en pause. Det er sikkert ikke noget du har lyst til at mindes og det giver en grim oplevelse for barnet. Lad det være på barnets præmisser og lad barnet lave alle de grimasser det har lyst til.
6. Vær tålmodig Der skal rigtig rigtig mange skud til før du har det rigtige billede. Tålmodigheden bliver sat på prøve. Du må ikke skynde på barnet, men lade begivenheden forløbe. Du kan opleve at være på legepladsen 8 gange før det rette foto er der. Nogle børn er mere fotogene end andre, helt sikkert. Men når barnet ikke er opmærksom på at der bliver taget billeder, så er næsten alle børn fantastiske gode motiver og de vil gerne se billeder af sig selv.
7. Photoshoot Tag en time i skoven, ved stranden, på legepladsen eller ved et en anden god baggrund og lad barnet være model. Det vil helt sikkert være en sjov oplevelse og du kan give nogle poseringer du gerne vil have barnet i, men forvent ikke at det bliver perfekt, lad barnet lege sig igennem og lad barnet være model, også selvom det virker påtaget og overdrevet , det kan blive nogle fantastiske billeder. Giv også barnet mulighed for at øve nogle mere alvorlige eller almindelig udtryk, som du sikkert gerne vil have på film også.
8. Undgå fjolleri Er barnet fjollet og pjattet og bare ikke vil samarbejde, så lad være med at tage billeder. Hvis barnet gerne vil lave grimmasser foran kameraet så få det ud og lav evt. en leg ud af det.” De mest fjollede grimasser”.
9. Varier Varier dine fotovaner og varier steder, tider og begivenheder, hvor du tager billeder. Dit barn får efter en tid tanken ”Åh nej, nu kommer mor med kameraet igen”. Uanset, hvem du tager billeder af så tænk på at ikke alle altid i alle sammenhænge har lyst til at blive foreviget.
10. Rediger Du kan lave mange effekter i dit fotoredigerings program. Sikkert mange flere end du er klar over. Tag et kursus, find tips på nettet, prøv dig frem eller følg med her på siden. Børne fotos er oplagte til at redigere med sjove effekter og gøre farverne klare. Der er stor forskel på et farvebillede, et sort/hvid og et Sephia billede. Rediger også billeder af dig selv og din familie som børn. Billederne fra 70’erne er ofte brunlige og kedelige, scan dem ind, reparer, beskær og leg med farverne.
Leg med funktionerne, så dine børnebilleder bliver helt optimale.
God fornøjelse.
|